Helligdage i Danmark

Hvad er en helligdag i Danmark?

De officielle helligdage i Danmark er folkekirkens helligdage. Ud over alle søndage er det nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, anden påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, anden pinsedag, juledag og anden juledag. I 2026 har Danmark 10 officielle helligdage.

Store bededag var i mange generationer også en helligdag. Folketinget har vedtaget en lov, så store bededag er afskaffet som helligdag, og dagen er nu en almindelig arbejdsdag for skoler, institutioner og de fleste arbejdspladser.

Har du fri på en helligdag?

En helligdag betyder ikke automatisk, at du har fri med løn. Der er ingen generel lovregel om det; det er din overenskomst eller ansættelseskontrakt, der afgør det. I praksis har de fleste lønmodtagere fri på de helligdage, der falder på en hverdag, også kaldet søgnehelligdage. Skal du arbejde på en helligdag, fx i sundhedssektoren, i transport eller i en butik, giver mange overenskomster et tillæg eller en anden fridag.

Helligdagene har også betydning for butikkernes åbningstider. Efter lukkeloven skal mange butikker holde lukket på helligdage, mens mindre butikker som kiosker og nogle dagligvarebutikker må holde åbent.

Faste og bevægelige helligdage

Tre helligdage har en fast dato: nytårsdag den 1. januar, juledag den 25. december og anden juledag den 26. december. Kun ugedagen skifter fra år til år. De øvrige helligdage følger påsken. Påskedag er den første søndag efter den første fuldmåne på eller efter den 21. marts og falder derfor mellem 22. marts og 25. april. I 2026 er påskedag søndag den 5. april.

Ud fra påskedag tælles de andre bevægelige helligdage. Skærtorsdag ligger tre dage før og langfredag to dage før påskedag. Kristi himmelfartsdag er 39 dage efter påskedag og altid en torsdag, og pinsedag er 49 dage efter påskedag. Anden påskedag og anden pinsedag er altid mandage. I 2026 afhænger skærtorsdag, langfredag, anden påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag og anden pinsedag af påsken.

Grundlovsdag, juleaften og nytårsaften

Nogle af årets vigtigste dage er ikke officielle helligdage. Grundlovsdag den 5. juni fejrer grundloven, og mange har fri hele dagen eller fra middag efter deres overenskomst. Juleaftensdag og nytårsaftensdag er heller ikke helligdage, men mange arbejdspladser holder lukket eller lukker tidligt, og butikkerne lukker tidligere end normalt. Tjek din egen overenskomst, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.

Andre mærkedage

Ud over helligdagene finder du på siden også mærkedage, som mange kender, men som ikke giver en fridag, fx fastelavn, mors dag, sankthansaften og mortensaften. I 2026 er der 15 af dem. For hver dag kan du læse, hvor den kommer fra, hvordan datoen bliver fastlagt, og hvilke traditioner der hører til.